Must haves til skiferien – husk at få det hele med
Når man skal på skiferie, så er det vigtigt, at man har det hele med. Der er naturligt mange ting, man er nødt til at have med på turen, og det kan godt være lidt svært at overskue det hele. Vi har derfor lavet denne artikel, hvor vi har gjort det nemt og overskueligt for dig – for når du skal afsted på skiferie, så er alle disse ting et must-have.
Skiferie must haves:
De basale ting:
- Pas
- Mobil og oplader
- Pung
- Toilettaske med alt dertilhørende
- Billetter og andre rejsedokumenter (boarding pass, togbilleter, mm.)
- Det blå sygesikringskort til rejser i EU
De her ting skal du have med under alle omstændigheder. De er ikke bare et must have til skiferien, men reelt set til alle ferier, du skal på. Skal I på skiferie med fly, så skal I naturligvis have styr på alt til check-in også.
Tøj til skiferien:
- Skijakke, skibukser og skistøvler
- Skistrømper og skiundertøj
- Handsker, hue og halstørklæde
- Almindeligt, varmt dagligdagstøj
At have tøjet i orden er en vigtig del af skiferien. Du kommer til at bruge meget tid ude på pisterne, og der er det vigtigt, at dit tøj er både varmt og vandtæt, så du ikke fryser og ikke bliver syg. Hvis du er i tvivl om hvordan, man vælger dette, så tjek vores artikel om hvad, man har på, når man er på skiferie.
Skiudstyr:
- Ski og skistave
- Snowboard
- Skihjelm, rygskjold og andet praktisk sikkerhedsudstyr
- Skibriller
- Skirygsæk
Det er naturligvis vigtigt at have skiudstyret med. Hvis der ikke er plads, så kan man naturligvis leje noget på skisportsstederne, men det er typisk ikke helt så godt som eget udstyr. Har du ikke udstyret selv, så har vi artikler, som kan hjælpe dig godt på vej. Du bør starte med vores artikel om at vælge de rette ski, så du kan sikre dig den bedste tur ned ad pisterne.
Husk at skihjelme er lovpligtige i Italien – men vi anbefaler desuden, at du bruger dem alle andre steder også. Vi har lavet tests af både skihjelme til mænd og skihjelme til kvinder, så du kan blive sikret bedst muligt på skiferien.
Underholdning:
- Tablet eller iPad
- En god bog
- Evt. brætspil. Kortspil og lignende
- Evt. spillekonsoller mm.
Selvom man ser frem til at stå meget på ski, så vil der også være tid til at slappe af om aftenen. Der er mange forskellige typer underholdning til dette, og du skal selvfølgelig vælge det, som du synes bedst om. Er familien afsted samlet, så kan det være en god ide at have noget med, som alle kan være med til – f.eks. et godt brætspil eller blot nogle spillekort.
Hvis der er børn med på skiferien, så er det en god ide at have noget underholdning til turen også – vi vil mene, at det er et must have til skiferien også.
Det resterende:
- Almindeligt håndkøbsmedicin
- En GPS (i tilfælde af dårlig mobildækning)
- Drikkevarer til køreturen
- Snacks!
Disse ting er praktiske at have med, og selvom de måske ikke decideret er must haves til skiferien, så vil vi alligevel anbefale dem. Drikkevarer og snacks kan være med til at gøre turen meget bedre for alle – specielt hvis der er tale om en kør-selv-skiferie, hvor det kan give en god stemning i bilen.
Håndkøbsmedicin kan godt være svært at købe i udlandet, og derfor er det praktisk at have med hjemmefra; det er også praktisk, hvis nogen skulle få det dårligt på køreturen, hvor man ikke altid har mulighed for at finde et sted, som sælger det.
Husk at pakke alting
Denne artikel er ment som en form for tjekliste over skiferiens must haves, når der skal pakkes. Hvis du ønsker et mere dybdegående indblik, så har vi også en artikel om de ting, man skal have med på skiferien, hvor vi går mere i dybden med tingene.