Hvor kan man stå på ski?
Når man skal vælge det rette sted at tage på ski, så kan tingene godt blive lidt uoverskueligt – for der er ret mange steder, som faktisk tilbyder nogle helt fantastiske muligheder. Der er mange ting man kan have med i overvejelserne, og nogle foretrækker at tage beslutningen ud fra prisen, hvor andre i stedet foretrækker specifikke lande.
Der kan være mange årsager til, at man foretrækker det enkelte. Måske har man et særligt forhold til den hyggelige stemning man typisk forbinder med Østrig, eller måske foretrækker man landene i Skandinavien, fordi de byder på et sprog, som i høj grad minder om vores eget. Det kan også være, at man bare er vild med maden og kulturen man finder i Italien og Frankrig.
Som du kan se, så er der mange forskellige lande, som byder på nogle gode muligheder for at stå på ski. De byder alle på noget helt særligt, som du kan se herunder:
Frankrig
Frankrig byder på nogle helt fantastiske områder, som år efter år trækker folk til. Med steder som Val Thorens og Tignes finder man nogle fantastiske skisportsområder, mens man heller ikke kan glemme Alpe d’Huez, som også er et klassisk Tour de France bjerg.
Skisportssteder i Frankrig findes primært ved grænserne mod Schweiz og Italien, hvor vi finder Alperne.
Finland
Finland har ikke altid været et stort navn indenfor skiferier – men det er ved at ændre sig. Finland byder på en lang skisæson og et klima, som er absolut perfekt til skisport. Det er helt klart et sted, som bliver mere og mere populært – og det er ikke uden årsag.
En skiferie til Finland er helt klart noget, man bør prøve, hvis man er vild med ski.
Italien
I alperne finder man også de italienske skiferiedestinationer, som garanterer en fantastisk ferie. Du får skipister i topklasse, og du får stadig den charmerende italienske kultur. Særligt områder som Livigno og Canazei er nogle af de destinationer, som hvert år trækker utallige mennesker på skiferie i Italien.
Norge
Vores norske brødre har nogle fantastiske destinationer for skiferier, og der er mange andre fordele. Sproget er nemt at forstå, og kulturen minder på mange måder om vores – men er alligevel forskellig nok til, at det er spændende at besøge. Det kan også være nemt at komme på skiferie i Norge, da man kan komme dertil med både fly og bus.
Sverige
Vores andet nordiske broderland byder på mange af de samme fordele som Norge – det er bare en del billigere at besøge Sverige. Sproget kan være en smule sværere at forstå, men man vænner sig hurtigt til det – og hvis det endelig er relevant, så kan man altid snakke engelsk med svenskerne. Tag på skiferie i Sverige, hvis du ønsker fantastisk skisport i de skandinaviske bjerge.
Tjekkiet
Skiferier i Tjekkiet har i mange år været populære, og det er en destination, som byder på mange forskellige elementer. Man kan nemt kombinere en skiferie i Tjekkiet med sightseeing i landet også, som byder på masser af kultur, historie og nogle af Europas smukkeste byer.
Tyskland
Tyskland byder på mange fantastiske skiområder, som har deres helt egen charme. Du finder mange lækre skisportssteder i det sydlige Tyskland, som grænser op mod Schweiz, hvor du finder de klassiske skitraditioner. Inde i midten af Tyskland finder du dog også Harzen, som byder på en helt anden stemning; du finder flotte bjerge med skove og en spændende historie; Harzen har altid været kendt for sin heksetraditioner, som kan være en spændende, kulturel oplevelse.
Østrig
Østrig er uden tvivl en af de mest kendte skiferiedestinationer, og det er nemt at forstå hvorfor. Der er tale om fantastiske bjerge og en fantastisk afterski-tradition, som kombinerer det bedste fra to verdener. Der er ingen tvivl om, at skiferier i Østrig er ferier, som man altid vil vende tilbage til år efter år.
Danmark
Danmark er ikke et land, man normalt anser for at være en destination for skiferie, fordi vores land ikke har bjergene til skisport. Men vi har faktisk nogle steder i Danmark, hvor man kan stå på ski – og det er en perfekt destination, hvis man ikke ønsker en lang skiferie, men blot noget som er nemt og tæt på.