Hvad skal man have på til skiferie?
Når du skal på skiferie, så skal du naturligvis forberede dig på koldt vejr. Men hvis du normalt kun har været på varme ferier, så kan det godt være lidt svært at vide, hvad man egentlig skal have på af tøj, når man skal stå på ski. Om I rejser på skiferie i fly, eller om det er en kør-selv-skiferie er irrelevant i dette omfang – for at have det rette tøj med er ekstremt vigtigt.
Så uanset om du er ny til skiferier, eller om du bare har brug for en genopfriskning, så vil vi her kigge nærmere på det tøj, man skal have på, når man er på skiferie.
Det almindelige tøj
Når man bare er udenfor, så handler det om at have normalt, varmt tøj på. Der vil være tale om frostgrader, og derfor er det vigtigt, at man er dækket godt ind. Det vil typisk nok være nogle grader koldere, end man er vant til hjemmefra, men der vil ellers ikke være den helt store forskel i påklædningen på skiferien og derhjemme i vintermånederne.
Dette er tøjet, du har på, hvis du er rundt og opleve ting på ferien. Det kan være alt fra at se de lokale seværdigheder til sæsonbegivenheder, som de klassiske julemarkeder. Det er også typisk det tøj, man vil have på, hvis man er på shoppingtur eller lignende, hvor man netop også har brug for at forblive varm; det kan selvfølgelig være lidt træls at skulle ud af hele vintersættet, når man skal prøve tøj, men du vil ikke fortryde det, når du går rundt i de sneklædte gader.
Det er derfor en god ide at have det gængse vintertøj med. En god, lækker vinterjakke og et par gode bukser er et godt sted at starte. Du har naturligvis brug for et par gode vinterstøvler, som giver den helt rigtige varme, men som også er vandtætte – for du kan godt forvente, at der vil være sne de fleste steder du kommer. En god hue og et par handsker kan være det perfekte valg til at fuldende dit almindelige udendørstøj til skiferien.
Tøj til at stå på ski i
Når der spørges om, hvad man har på på skiferie, så handler det jo nok ofte om det tøj, man har på, når man flyver ned ad pisterne – og det har vi naturligvis også svaret på. Her har du naturligvis også brug for varmt tøj, men der skal lidt mere til end det almindelige vintertøj.
Når man skal vælge tøj til at stå på ski i, så er det vigtigt, at man vælger noget, som er både vind- og vandtæt, og selvfølgelig også varmt. Hvis der er børn med på skiferien, så er det også ekstremt vigtigt, at de har det rette tøj med.
Når du er på pisterne, kan der nemlig godt være en del vind, og det er i særdeleshed også gældende, hvis du har god fart ned ad dem – og det er noget man kan mærke, hvis tøjet ikke er vindtæt. Det er ligeledes vigtigt, at tøjet er vandtæt, fordi du generelt vil være i kontakt med en del vådt sne, og bliver tit tøj først vådt, så bliver det ekstremt koldt at have på, og det kan faktisk være meget farligt – og selvom man prøver at undgå det, så kan det jo ske, at man vælter på ski eller snowboard, og der vil du ret hurtigt blive gennemblødt, hvis tøjet ikke er vandtæt.
Varmt, men ikke for tæt
Du skal sikre dig, at tøjet er varmt nok til, at du ikke kommer til fryse. Du skal huske, at der går meget tit med andet end at glide ned ad pisterne, og i denne tid kan det godt blive koldt, hvis man er inaktiv. Særligt når du sidder på en skilift eller lignende, kan du hurtigt komme til at fryse, hvis tøjet ikke er varmt.
Det er på samme tid også en god ide at sørge for, at du ikke bliver gennemblødt af sved, når du er aktiv. Derfor er det en god ide at kigge efter tøj, som er varmt, men som på samme tid giver en god grad af åndbarhed, så det ikke bliver ubehageligt at have på.
Sikkerhedsudstyr
Hvad man skal have på til skiferie, handler ikke udelukkende om tøjet – for det er også en god ide at have det rette sikkerhedsudstyr på, så man kan undgå ulykker. Vi anbefaler, at man altid har en god, sikker hjelm på, da skader til hovedet hurtigt kan blive kritiske – og nogle steder, såsom Italien, er det faktisk også et decideret krav, at du altid har hjelm på, når du står på ski. Hvis du mangler en god hjelm, så har vi naturligvis en test af skihjelme til kvinder og en test af skihjelme til mænd, som kan lede dig godt på vej.
Det kan også være en god ide at bruge et af de smarte rygskjold, som vi tester her. Det er med til at beskytte din ryg, som er ekstremt vigtigt, men det gør det faktisk også meget mere komfortabelt at sidde i en skilift.
Har du ikke helt styr på, hvad du skal have med udover tøjet, så tag eventuelt et kig på vores liste over hvad man skal have med på skiferien. Og når du så føler, at du har pakket det hele, så brug gerne vores smarte liste over must haves til skiferien, som er en god tjekliste at slutte af med.